Velkommen

Andelsselskabet Rosenvang fyldte 80 år d. 10. marts 2006. Det samme år som overgangen til helårsstatus blev en realitet.

Til grund for overgangen til helårsstatus ligger en generel beslutning fra Københavns kommune. Kommunen udvalgte 13 haveforeninger, de ønskede at gøre til helårsområder. Beslutningen var baseret på en pragmatisk betragtning. Skattegrundlaget var attraktivt, der var en udbredt praksis for at boligerne blev benyttet helårs, så beslutningen skulle være enten at bede folk om at flytte eller lovliggøre forholdene. Elmebo blev udvalgt til forsøgsforening, med stor succes. Bestyrelsen for Andelsselskabet Rosenvang agerede proaktivt og Rosenvang meldte sig som nogle af de første under fanerne til det videre forløb. Resultatet af anstrengelserne blev udmøntet i Lokalplan 399, vedtaget på et borgerrepræsentationsmøde ultimo 2005. Helårsstatus var nu en realitet og Andelsselskabet Rosenvang startede umiddelbart efter arbejdet med at ændre vedtægter til de nye vilkår.



På siden her kan du finde information om love/regler/vedtægter og lokalplaner. Endvidere er der information fra generalforsamlinger samt øvrig information for beboerne. Det er også muligt at læse om aktiviteter som vi i fællesskab har lavet og laver. For evt. interesserede købere er der en køb/salg salg sektion, hvor det kan ses hvilket huse der i øjeblikket er til salg.

God fornøjelse.





Vi er tæt på det hele i vores lille oase

Rosenvang ligger i et område med masser af natur, lige op af den fredede vestvold. På vestvolden er der masser af rekreative områder som legepladser, grillsteder, stier. Om vinteren bruges bakkerne til at kælke, og er det rigtigt koldt kan man løbe på skøjter i dele af området. Om sommeren bruges området til picnic, sol, fodbold, leg og motion.

Foreningen ligger tæt på offentlig trafik. Husumstation ligger kun 500m væk og Husumtorv ligeså, hvorfra der er forbindelse til hovedbanegården, metro i vanløse samt buslinierne 166, 200s, 350, 28, 5 etc. Rosenvang ligger på den yderste kant af Københavns kommune ca. 8km fra Rådshuspladsen, og 14 km til strand.

Tæt på Rosenvang ligger der flere gode skoler og institutioner.

Sidst Opdateret: 07-11-2017 12:30:06